Bekendtgørelse om sikkerhed og beredskab i net og tjenester § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 259 af 22. februar 2021

§ 5

Erhvervsmæssige udbydere af NUIK-tjenester og offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal foretage risikostyring efter en anerkendt international standard, eksempelvis DS/ISO/IEC 27001 eller tilsvarende.

Stk. 2 Som led i risikostyringen skal udbyderne fastsætte en samlet risikostyringsproces, der omfatter risikovurdering og -håndtering af informationssikkerhedsrisici. Der skal i den forbindelse tages stilling til kriterier for udbydernes risikovillighed.

Stk. 3 Risikostyringsprocessen skal i fornødent omfang dokumenteres samt tilpasses, herunder ved væsentlige ændringer af udbydernes virksomhed.