Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse for lån anmeldt til tinglysning i forbindelse med pengeinstitutters udstedelse af særligt dækkede obligationer § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 670 af 26. juni 2008

§ 3

Henvisningen til § 152 c, stk. 1, nr. 3-7, i lov om finansiel virksomhed er forkert, da bestemmelsen blev ophævet ved § 1, nr. 92 i ændringslov nr. 268 af 25/3 2014. Som sikkerhedsstillelse kan alene anvendes de i § 152 c, stk. 1, nr. 3-7, i lov om finansiel virksomhed nævnte aktiver.

Stk. 2 Henvisningen til § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7,  i lov om finansiel virksomhed er forkert, da bestemmelsen blev ophævet ved § 1, nr. 92 i ændringslov nr. 268 af 25/3 2014. Hvis sikkerheden stilles i form af de i § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed nævnte aktiver, skal sikkerheden medregnes i 15 pct.-grænsen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3 Uanset stk. 2 skal en garanti fra et pengeinstitut stillet i henhold til § 8, stk. 1 eller 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ikke medregnes i 15 pct.-grænsen, hvis garantien kun afdækker den risiko, som er forbundet med pantebrevets endelige tinglysning.

Stk. 4 Ved lån som nævnt i § 8, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. kan Finanstilsynet dispensere fra kravet om, at en garanti fra et pengeinstitut skal medregnes i 15 pct.-grænsen.