Bekendtgørelse om skadedækning fra Byggeskadefonden § 19

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2140 af 21. december 2020

§ 19

Udbetaling fra fonden til dækning af udbedringsudgifter sker på grundlag af et byggeregnskab, der indsendes til og godkendes af fonden. Byggeregnskabet skal aflægges på et særligt skema, der udarbejdes af fonden. Fonden kan stille krav om dokumentation, herunder bilag.

Stk. 2 Fonden kan forlange, at byggeregnskabet skal være revideret og påtegnet af bygningsejerens revisor, der skal være godkendt i henhold til revisorloven. For kommunalt ejede ældreboliger og ældreboliger, der ejes af en region, kan byggeregnskabet dog revideres efter reglerne i § 25, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om almene boliger m.v.

Stk. 3 Fondens udbetaling af skadedækning sker ved bankoverførsel.