Bekendtgørelsen gælder for:
-
1) Byggerier og udbedringer efter § 151, jf. § 151 b, i lov om almene boliger m.v.
-
2) Renoveringer og udbedringer efter § 151 a, jf. § 151 b, i lov om almene boliger m.v.
-
3) Ombygninger, der har modtaget tilsagn om støtte efter reglerne i lov om byfornyelse og udvikling af byer inden den 1. januar 2021.
Stk. 2 Bekendtgørelsen anvendes også på de faste installationer, som hører til bygningen, og som er nødvendige, for at bygningen kan fungere efter sit formål. I forhold til stk. 1, nr. 3, skal der ligeledes været givet støtte hertil.
Stk. 3 Stk. 1, nr. 1, 2 og 3 anvendes ikke på
-
1) friarealer og
-
2) bygninger med et bebygget areal på mindre end 10 m².
Stk. 4 Stk. 1, nr. 1 og 2 anvendes ligeledes ikke på bygninger uden fundamenter til frostfri dybde.
Stk. 5 Stk. 1, nr. 3, anvendes ligeledes ikke på ombygningsarbejder, der på grund af deres begrænsede omfang ikke er omfattet af gældende bestemmelser om kvalitetssikring, jf. bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.