Afdeling C’s andel af udgiften til udbedring af byggeskader kan efter fondens bestemmelse herom helt eller delvis finansieres gennem optagelse af realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut med pant i den pågældende ejendom, hvor byggeskaden er opstået. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 30 år. Fondens Afdeling C afholder samtlige ydelser på eventuelt optagne lån som nævnt i 1. og 2. pkt.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen stiller garanti for lånoptagelsen efter stk. 1.
Stk. 3 Fondens Afdeling C godtgør kommunen eventuelle tab som følge af garantistillelsen.
Stk. 4 Panteretten for lån efter stk. 1 rykker uden særskilt påtegning for enhver pant- og servitutstiftende lysning, herunder retsforfølgning af den pantsatte ejendom. Rykningsbestemmelsen skal fremgå af pantebrevet.