Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. § 35

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1724 af 12. december 2023, bekendtgørelse nr. 885 af 26. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 1242 af 25. november 2024

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 18 (rente, udbytte og kursværdi af værdipapirer m.v.)

Obligationer, aktier i investeringsselskaber, investeringsbeviser m.v.
§ 35

Indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 18 omfatter følgende værdipapirer samt udbytte og afkast heraf:

  • 1) Danske og udenlandske obligationer, der er massegældsbreve, dog ikke præmieobligationer udstedt uden pålydende rente.

  • 2) Medarbejderobligationer som nævnt i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, uanset om obligationerne er massegældsbreve.

  • 3) Fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

  • 4) Hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven.

Stk. 2 Indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 18 omfatter endvidere danske og udenlandske investeringsbeviser, herunder konti i kontoførende investeringsforeninger, og udbytte m.v. heraf. Indberetningspligten omfatter endvidere danske og udenlandske aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A-19 C om aktier m.v. i investeringsselskaber og udbytte m.v. heraf.