Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. § 39

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1724 af 12. december 2023, bekendtgørelse nr. 885 af 26. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 1242 af 25. november 2024

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 19 (overdragelse m.v. af værdipapirer m.v.)
§ 39

Indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 19 omfatter de i bekendtgørelsens § 35 nævnte obligationer, herunder konvertible obligationer, hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven, udbyttekuponer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C og investeringsbeviser m.v.

Stk. 2 Indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 19 omfatter endvidere indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter som nævnt i kursgevinstlovens § 29, når en af aftaleparterne er en fysisk person, samt fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7. Der skal dog ikke indberettes om kurssikringskontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 30, stk. 2.