Indberetning efter skatteindberetningslovens § 28 a, stk. 1, omfatter:
-
1) Identiteten af den indberetningspligtige.
-
2) Identiteten af den eller de, der har modtaget likvidationsprovenuet, jf. § 3.
-
3) Identiteten af den erhvervede eller afståede aktie m.v., herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab m.v. efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.
-
4) Arten af aktierne m.v. og om de er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet på tidspunktet for likvidationen. For investeringsbeviser omfatter dette desuden oplysning om afdelingens art, og hvad den investerer i. Indberetningen herom foretages efter nærmere anvisning fra Skatteforvaltningen.
-
5) Antallet af berørte aktier m.v.
-
6) Udlodningstidspunktet.
-
7) Udloddet likvidationsprovenu.