Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1724 af 12. december 2023, bekendtgørelse nr. 885 af 26. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 1242 af 25. november 2024

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 4 (honorarer og personalegoder)
§ 8

I medfør af skatteindberetningslovens § 4, stk. 1-3, indberettes om følgende beløb m.v., i det omfang beløbet m.v. ikke er A-indkomst:

  • 1) Vederlag som nævnt i skatteindberetningslovens § 4, stk. 1-3, hvis der efter momsloven ikke skal betales moms af beløbet, bortset fra:

    • a) Vederlag for personbefordring.

    • b) Vederlag for udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

    • c) Vederlag, der ydes af en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.

    • d) Vederlag for sæddonation.

  • 2) Salær efter retsplejeloven til beskikkede advokater.

  • 3) Vederlag til døgnplejere efter § 78 i lov om social service.