Kapitel 2 Betingelser for samkøring og anden behandling af oplysninger
Indsamling, samkøring og anden behandling af oplysninger, jf. § 1, kan af Slots- og Kultursstyrelsen foretages, jf. lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område § 1, stk. 1-3, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders og Slots- og Kultursstyrelsens tilsyns- og kontrolopgaver med covid-19-kompensationsordninger m.v. inden for den enkelte myndigheds ressortområde.
Stk. 2 Slots- og Kulturstyrelsen kan videregive oplysninger, jf. lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område § 1, stk. 3, når det er nødvendigt for følgende offentlige myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver:
-
1) Skatteforvaltningen.
-
2) Erhvervsministeriet.
Stk. 3 Indsamling, samkøring, videregivelse og anden behandling af oplysninger kan af Slots- og Kultursstyrelsen foretages, jf. lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område § 1, stk. 3, når det er nødvendigt for udførelsen af de i stk. 2 nævnte myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver inden for følgende område:
-
1) Administration og kontrol af kompensationsordninger iværksat som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af corona-virussygdom (covid-19).
Indsamling, samkøring og anden behandling af personoplysninger i medfør af § 4 skal finde sted under anvendelse af passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger til, at den dataansvarlige og eventuelle databehandlere er i stand til at opfylde deres databeskyttelsesforpligtelser, herunder ved kryptering og adgangsstyring.
Stk. 2 De dataansvarlige myndigheder skal til enhver tid kunne påvise, at stk. 1 overholdes.