Førtidspensionister, der flytter fra Danmark til Færøerne eller Grønland, skal rette henvendelse til socialforvaltningen i tilflytningsrigsdelen om førtidspension eller andet forsørgelsesgrundlag.
Stk. 2 Førtidspensionister, der flytter fra Danmark til Færøerne eller Grønland, bevarer retten til førtidspension, indtil der i tilflytningsrigsdelen er truffet afgørelse om førtidspension eller et andet forsørgelsesgrundlag, dog længst i op til 12 måneder med udgangen af fraflytningsmåneden.
Stk. 3 Retten til førtidspension ved bopæl på Færøerne eller i Grønland omfatter hele pensionen, som hvis den pågældende havde haft bopæl i Danmark.
Stk. 4 Ved flytning fra Danmark til Færøerne og Grønland skal Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen standse udbetalingen af seniorpension og folkepension med udgangen af fraflytningsmåneden.