En institution kan etablere en institutionskasse til varetagelse af kontante betalinger, som det ikke er hensigtsmæssigt at afvikle via overførsler mellem pengeinstitutkonti. Institutionskassen kan bestå af likvide beholdninger samt indestående i pengeinstitutter.
Stk. 2 Institutionskassen skal begrænses til beløb, der er absolut nødvendige under hensyn til institutionens daglige og uforstyrrede drift. Institutionskassens maksimumbeløb skal fremgå af den regnskabsførende institutions regnskabsinstruks.
Stk. 3 Det påhviler chefen for en institution ved uanmeldte kasseeftersyn at sikre sig, at midlerne er til stede, og at kasseforretningerne udføres forsvarligt.
Stk. 4 Der kan afkræves sikkerhedsstillelse af personer eller virksomheder mv., som modtager indbetalinger eller foretager udbetalinger på statens vegne, eller som i deres varetægt har penge eller andre værdier, som staten ejer eller har ansvaret for.