Ministeriernes departementer fastsætter i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen opdelingen på virksomheder inden for ministerområdet.
Stk. 2 Departementerne tilrettelægger regnskabsvæsenet inden for deres områder, herunder omlægninger vedrørende ministerområdets anvendelse af de i § 11, stk. 2, nævnte systemer. Departementerne fører kontrol med overholdelsen af reglerne om statens regnskabsvæsen og sikrer tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nævnt i § 1.
Stk. 3 Ved tilrettelæggelsen af regnskabsvæsenet skal departementerne sikre, at virksomhederne og de regnskabsførende institutioner har en sådan størrelse, at de kan gennemføre en forsvarlig tilrettelæggelse af regnskabsvæsenet.
Stk. 4 Hvis dette ikke er muligt, skal departementerne på anden måde sikre, at der kan gennemføres en forsvarlig tilrettelæggelse af regnskabsvæsenet eventuelt ved, at regnskabsfunktionerne samles i fælles regnskabsmæssige driftscentre eller varetages af eksterne driftscentre.
Stk. 5 Departementerne skal udarbejde en ministerieinstruks, jf. §§ 13-15.