Ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption, jf. lovens § 14 og § 19, stk. 3 og 4, kan tildeles, når fødslen eller adoptionen finder sted i en måned, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 Finder fødslen eller adoptionen sted før, den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, der giver ret til uddannelsesstøtte, eller har orlov fra uddannelsen, tildeles ekstra uddannelsesstøtte i 9 måneder med fradrag efter stk. 3. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, jf. § 31, tildeles dog ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder med fradrag efter stk. 3.
Stk. 3 Ekstra uddannelsesstøtte efter stk. 2 tildeles med fradrag af
-
1) måneder mellem den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende begynder på eller genoptager uddannelsen, og
-
2) antallet af rater eller klip, der i en tidligere uddannelse er tildelt og udbetalt som ekstra uddannelsesstøtte, jf. lovens § 14 eller § 19, stk. 3 og 4, i forbindelse med samme fødsel eller adoption.
Stk. 4 Finder fødslen eller adoptionen sted, mens den uddannelsessøgende er i lønnet praktik eller i et projektorienteret forløb med løn i udlandet, der afslutter uddannelsen, tildeles ikke ekstra uddannelsesstøtte til den igangværende uddannelse.
Stk. 5 Ekstra uddannelsesstøtte, der ikke er brugt i den uddannelse, som støtten er tildelt til, kan ikke overføres til en ny uddannelse. I en ny uddannelse kan den ekstra uddannelsesstøtte, der ikke er brugt, efter ansøgning tildeles efter stk. 2 og 3, og § 33, stk. 5.