Styrelsen kan efter ansøgning bestemme, at der gives tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, ud fra
-
1) en vurdering af arten og graden af funktionsnedsættelsen, og
-
2) en vurdering på baggrund af vurderingen i nr. 1 af funktionsnedsættelsens betydning for den uddannelsessøgendes evne til at påtage sig erhvervsarbejde.
Stk. 2 Styrelsen kan til brug ved afgørelsen af, om der kan gives tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, indhente en sagkyndig udtalelse om vurderingen efter stk. 1.
Stk. 3 Styrelsen kan tildele tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, for en kortere periode end støttetiden, jf. lovens § 17, stk. 1 og 2, hvis det på afgørelsestidspunktet er sandsynliggjort, at arten og graden af den uddannelsessøgendes funktionsnedsættelse er varig, men at dette ikke er endeligt fastslået.
Stk. 4 Det er en forudsætning for fortsat at modtage tillægsstipendium, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i lovens § 7, stk. 3.