En uddannelsessøgende kan efter ansøgning få tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, nr. 1, når den uddannelsessøgende kan dokumentere at være enlig forsørger, men ikke har ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som følge af, at den uddannelsessøgende
-
1) bor i udlandet sammen med barnet,
-
2) ikke er dansk statsborger, eller
-
3) ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 2 Det er en betingelse for, at der kan gives tillægsstipendium efter stk. 1, at de almindelige betingelser for at få ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag i øvrigt er opfyldt.