Der ydes ikke refusion til udgifter til forrentning af det udlæg, som kommunalbestyrelsen har haft, indtil statsrefusion er hjemtaget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kommunalbestyrelsen til refusion anmelde en rimelig renteudgift for den periode, hvor kommunalbestyrelsen har stået i forskud med udgifter, der er omfattet af § 3, nr. 2. Renten beregnes af den af kommunalbestyrelsen afholdte udgift med fradrag af eventuelle indtægter, indtil udgiftssaldoen med rentetillæg kan anmeldes til refusion. Kan kommunalbestyrelsen ikke dokumentere renteudgiften, kan forrentningen beregnes på grundlag af en rente, der svarer til den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte diskonto med tillæg af 2 procentpoint.