Gebyret for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, jf. § 13, stk. 4, jf. stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 2.100 kr.
Gebyret for anmodning om separation og skilsmisse, jf. § 39, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 875 kr.
Stk. 2 Gebyret for afholdelse af vilkårsforhandling, jf. § 39, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 2.150 kr.
Gebyret for ansøgning om ændring af børnebidrag, jf. § 17 a, stk. 1 og 4, i lov om børns forsørgelse, fastsættes til 3.100 kr.
Gebyret for ansøgning om ændring af navne, jf. § 25 a, stk. 1, i navneloven, udgør 611,80 kr.
Gebyret for ansøgning om adoption af en person, der er fyldt 18 år, jf. § 15 c i adoptionsloven, udgør 3.495,95 kr.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2 § 1, § 2, stk. 1, og §§ 3 og 4 finder ikke anvendelse for anmodninger og ansøgninger, der er indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne anmodninger og ansøgninger betales det gebyr, der var fastsat i de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor anmodningen eller ansøgningen blev indgivet.
Stk. 3 § 2, stk. 2, finder ikke anvendelse i sager, hvor en ægtefælle før bekendtgørelsens ikrafttræden efter § 38, stk. 1, nr. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning har anmodet om vilkårsforhandling, eller hvor Familieretshuset før bekendtgørelsens ikrafttræden efter § 38, stk. 1, nr. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning har indkaldt ægtefællerne til vilkårsforhandling. For afholdelse af vilkårsforhandling efter 1. pkt. betales det gebyr, der var fastsat i de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor anmodningen blev indgivet, henholdsvis hvor ægtefællerne blev indkaldt til vilkårsforhandling.
Stk. 4 § 5 finder ikke anvendelse for ansøgninger, der er indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden.
Stk. 5 Bekendtgørelse nr. 1410 af 5. december 2024 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2025 ophæves.