Efter § 114, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad
-
1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil,
-
2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil, eller
-
3) forringer evnen til at færdes i tilfælde, hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.
Stk. 2 I kommunalbestyrelsens vurdering af, om der efter § 114, stk. 1, i lov om social service er tale om en varigt nedsat funktionsevne, indgår,
-
1) at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og
-
2) at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.