Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om støtte til følgende typer af udgifter til gennemførelse af bygningsfornyelse i ejer- og andelsboliger, jf. § 22 i lov om byfornyelse og udvikling af byer:
-
1) Håndværkerudgifter, jf. § 22, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, vedrørende følgende foranstaltninger:
-
a) Istandsættelse af bygningens klimaskærm, herunder:
-
i) tage, herunder tagrender og kviste, tårne og ovenlys,
-
ii) ydermure, herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer,
-
iii) vinduer, herunder opsætning af indvendige forsatsrammer og koblede rammer,
-
iv) døre og porte,
-
v) karnapper, altaner, verandaer og udestuer, der er en del af den oprindelige bygning,
-
vi) fundamenter, herunder kældernedgange og stenkipning under tagdryp og
-
vii) indgangspartier, herunder udvendige adgangstrapper.
-
b) Nedrivning, når denne er begrundet i bygningens fysiske tilstand. Den støtteberettigede udgift opgøres med fradrag af værdistigning på ejendommen som følge af nedrivningen.
-
c) Etablering af bad.
-
d) Afhjælpning af kondemnable forhold.
-
e) Fjernelse af skrot og affald på ejendomme.
-
f) Indretning af offentligt tilgængelige byrum.
-
-
2) Håndværkerudgifter, jf. § 22, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, vedrørende energiforbedrende foranstaltninger, der er foreslået i en energimærkningsrapport, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
-
3) Udgifter til udarbejdelse af plan for drift og vedligeholdelse af bygningen.
-
4) Udgifter til arkitekt- og ingeniørbistand.
-
5) Udgifter til byggesagsadministration og anden bygherrebistand for ejeren.
-
6) Sædvanlige bygherreudgifter, herunder bl.a. bygningsundersøgelser vedrørende svamp og fundering.
-
7) Udgifter til førregistrering.
-
8) Udgifter til byggelånsrenter og andre omkostninger i forbindelse med byggelånet. Såfremt ejeren selv finansierer byggeriet i byggeperioden, forrentes ejerens udlæg med en rentesats svarende til den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte diskonto med tillæg af 2 procentpoint.