Kapitel 7 Midlertidig overførsel til arresthus eller fængsel og tilbagekaldelse af tilladelse til strafudståelse på bopælen
En tilladelse til strafudståelse på bopælen kan tilbagekaldes efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 78 e.
Midlertidig overførsel til fængsel eller arresthus efter straffuldbyrdelseslovens § 78 f, stk. 2, sker efter en konkret vurdering. Midlertidig overførsel skal som altovervejende hovedregel ske, hvis kriminalforsorgsområdet umiddelbart finder det klart, at tilladelsen til strafudståelse på bopælen skal tilbagekaldes, herunder blandt andet hvis den dømte
-
1) konstateres påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller lignende,
-
2) nægter at aflægge urin- eller udåndingsprøve,
-
3) ikke længere har en fast bopæl,
-
4) efter deltagelse i aktivitet uden for bopælen uden rimelig begrundelse returnerer til bopælen længe efter det tidsrum, der er fastsat i aktivitetsskemaet, eller
-
5) har forladt bopælen uden for de i aktivitetsskemaet fastlagte tidsrum.
Stk. 2 Midlertidig overførsel til fængsel eller arresthus skal ske i umiddelbar tilslutning til kriminalforsorgsområdets afgørelse herom, om nødvendigt med bistand fra politiet.
En afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til strafudståelse på bopælen træffes hurtigst muligt. I samme forbindelse træffes afgørelse om, i hvilket fængsel eller arresthus den dømte skal udstå den resterende del af straffen.
Stk. 2 Hvis kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelsen over for en dømt, der er midlertidigt overført til fængsel eller arresthus, skal den dømte snarest og i umiddelbar forbindelse med forkyndelsen overføres til det fængsel eller arresthus, hvor den resterende del af straffen skal udstås, jf. stk. 1. Den dømte kan på grund af pladsforholdene eller af andre praktiske årsager midlertidigt overføres til et andet arresthus eller et fængsel.
Stk. 3 Hvis kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelsen over for en dømt, der opholder sig på bopælen, skal den dømte snarest og i umiddelbar forbindelse med forkyndelsen overføres til det fængsel eller arresthus, hvor den resterende del af straffen skal udstås, jf. stk. 1. Den dømte kan på grund af pladsforholdene eller af andre praktiske årsager midlertidigt overføres til et andet arresthus eller et fængsel.