Bekendtgørelse om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet Kapitel 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018

Kapitel 3 Registrering af enheder
§ 3

Enheder omfattet af § 150 c, stk. 1, i lov om social service skal registrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Stk. 2 Nye enheder skal være registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, inden enheden påbegynder personlig hjælp, omsorg og pleje, jf. dog § 20, stk. 2.

§ 4

Styrelsen for Patientsikkerheds register skal indeholde følgende oplysninger om enhederne:

  • 1) Enhedens navn.

  • 2) Enhedens adresse (besøgsadresse og aktivitetsadresse).

  • 3) Enhedens telefonnummer.

  • 4) Enhedens hjemmesideadresse, når enheden har en hjemmeside.

  • 5) Enhedens CVR-nummer, når enheden har et.

  • 6) Enhedens P-nummer, når enheden har et.

  • 7) Enhedens organisatoriske tilhørsforhold.

  • 8) Enhedens type.

  • 9) Plejeydelser efter §§ 83-87 i lov om social service.

  • 10) Enhedens SOR-id, jf. § 8, stk. 5.

§ 5

Er enheden registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til sundhedslovens § 213 c, stk. 1, skal enheden tilføje oplysninger om plejeydelser efter §§ 83-87 i lov om social service til sin registrering.

Kommunale enheder
§ 6

Kommunale enheder skal oprette enheden i SOR med de i § 4, nr. 1-8 nævnte oplysninger.

Stk. 2 Når kommunale enheder er oprettet i SOR, skal de følge reglerne i § 8.

Private enheder
§ 7

Private enheder skal via selvregistreringsløsningen oprette behandlingsstedet i SOR med angivelse af de i § 4, nr. 1-8 nævnte oplysninger, medmindre behandlingsstedet allerede er oprettet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Private enheder, der ikke har et CVR-nummer, skal anmode Sundhedsdatastyrelsen om at oprette enheden i SOR med de i § 4, nr. 1-8 nævnte oplysninger. Når enheden er oprettet i SOR, skal enheden anmode Styrelsen for Patientsikkerhed om at registrere enheden i Behandlingsstedsregistret med de i § 4, nr. 1-8 nævnte oplysninger fra SOR samt de i § 4, nr. 9 nævnte relevante oplysninger.

Stk. 3 Sundhedsdatastyrelsen skal senest 2 uger efter modtagelse af anmodning fra de i stk. 2 nævnte enheder oprette enheden i SOR.

Stk. 4 De i stk. 1 og 2 nævnte enheder, som er oprettet i SOR, skal følge reglerne i § 8.

Registrering
§ 8

Oplysninger om enheder, som er registreret i SOR, bliver løbende overført elektronisk til en selvregistreringsløsning.

Stk. 2 Enheder skal i selvregistreringsløsningen på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kontrollere, at de i § 4, nr. 1-8 nævnte oplysninger er registreret korrekt i SOR, jf. dog § 7, stk. 2.

Stk. 3 Enheder skal elektronisk registrere de i § 4, nr. 9 nævnte relevante oplysninger i selvregistreringsløsningen, jf. dog § 7, stk. 2.

Stk. 4 Enheder skal anvende deres NemID virksomhedssignatur ved registrering i selvregistreringsløsningen, jf. dog § 7, stk. 2.

Stk. 5 Enheder får et SOR-id ved oprettelse i SOR (Sundhedsvæsenets Organisationsregister). Registrering i selvregistreringsløsningen sker på dette SOR-id.

§ 9

En enhed er ansvarlig for, at de registrerede oplysninger er korrekte.

Stk. 2 Styrelsen kan efter høring af enheden foranledige, at ukorrekte oplysninger bliver rettet, hvis enheden ikke selv retter dem.

§ 10

Hvis en enhed ophører, skal enheden foretage afregistrering senest 2 uger efter, at plejeydelser efter §§ 83-87 i lov om social service i enheden er ophørt.

Stk. 2 Bliver en ophørt enhed ikke afregistreret, jf. stk. 1, kan styrelsen efter høring af enheden foranledige afregistrering af enheden.

§ 11

Styrelsen for Patientsikkerhed kan på styrelsens hjemmeside offentliggøre oplysninger fra registret, herunder hvilke enheder, der er registreret.