Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende § 11

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1704 af 11. december 2023

§ 11

Sygedagpenge udbetales i de første 30 kalenderdage med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven.

Stk. 2 Sygedagpengene fra Søfartsstyrelsen, herunder forskud på og refusion af sygedagpenge pr. uge, kan ikke overstige det højeste sygedagpengebeløb pr. uge, der er fastsat efter sygedagpengeloven.

Stk. 3 For søfarende, der er eller har været beskæftiget om bord i et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, beregnes sygedagpengene fra Søfartsstyrelsen på samme måde, som der for denne personkreds beregnes arbejdsløshedsdagpenge efter bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen.

Stk. 4 Søfartsstyrelsen kan, når omstændighederne taler derfor, bestemme, at sygedagpengene udbetales med et andet beløb end sygehyren, jf. dog stk. 2.