Ret til sygedagpenge fra Søfartsstyrelsen har søfarende, der:
-
1) har været tilknyttet det danske arbejdsmarked uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,
-
2) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller
-
3) er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.
Stk. 2 Til beskæftigelsesperioder efter stk. 1, nr. 1, medregnes perioder, hvor den søfarende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til beskæftigelsesperioder efter stk. 1, nr. 1, hører endvidere perioder, hvor den søfarende har været beskæftiget i et andet EU/ EØS-land, jf. EU’s forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.