Udbetaling Danmark opkræver i juli måned 2020 præmie for perioden 1. april 2020 til 31. marts 2021. Præmien skal betales inden 4 uger fra datoen på opkrævningen.
Stk. 2 Betales præmien ikke rettidigt, udsendes en rykker for betaling af præmien. Ved udsendelse af rykker skal der betales et gebyr på 50 kr. Præmie og rykkergebyr skal betales inden 2 uger fra datoen på rykkeren.
Stk. 3 Betales præmie og rykkergebyr ikke rettidigt, bliver den forsikrede udelukket af ordningen med virkning fra den 30. september 2020.
Stk. 4 Efter udelukkelse af forsikringsordningen pr. 30. september 2020 fremsendes en opkrævning dækkende perioden fra 1. april 2020 til 30. september 2020. Betales denne opkrævning ikke inden 4 uger fra datoen på opkrævningen, fremsendes det skyldige beløb til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.