Ved optagelse i forsikringsordningen i perioden fra den 18. marts 2020 og indtil den 1. juli 2020 opkræves i juli måned 2020 præmie, der dækker perioden fra optagelsesdatoen og til udgangen af marts måned 2021.
Stk. 2 Præmien skal betales 4 uger fra datoen på opkrævningen. Såfremt præmien ikke betales rettidigt, ophører forsikringen pr. forfaldsdatoen.
Stk. 3 Efter ophør af forsikringen fremsendes en opkrævning dækkende perioden fra optagelsen og frem til ophøret. Betales denne opkrævning ikke inden 4 uger fra datoen på opkrævningen, fremsendes det skyldige beløb til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.