Ved udmeldelse eller udelukkelse anses den opkrævede acontopræmie i forsikringsåret som endelig præmie, jf. dog stk. 2-5 og § 28.
Stk. 2 Der foretages en efterregulering, hvis
-
1) forsikringen har været aktiv pr. 31. december, og
-
2) den beregnede endelige præmie afviger med 1.000 kr. eller mere fra acontopræmien.
Stk. 3 Der foretages efterregulering, hvis arbejdsgiveren er gentilmeldt på tidspunktet for årsreguleringen.
Stk. 4 Efterregulering i form af efterbetaling opkræves i juni måned i året efter kalenderårets udløb, jf. § 22. Beløbet skal være indbetalt inden 4 uger fra dateringen af opkrævningen. Ved for sen betaling gælder § 19, stk. 3, 2. og 3. pkt.
Stk. 5 Efterregulering i form af tilbagebetaling fratrækkes først et eventuelt skyldigt beløb.