Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1096 af 4. november 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 260 af 24. marts 2020, bekendtgørelse nr. 317 af 30. marts 2020, bekendtgørelse nr. 293 af 17. marts 2023 og bekendtgørelse nr. 879 af 22. juni 2023

Forsikringstyper og præmie
§ 5

Optagelse i forsikringsordningen, jf. § 3, stk. 1, kan ske med ret til sygedagpenge fra

  • 1) første fraværsdag med det højeste sygedagpengebeløb,

  • 2) første fraværsdag med 2/3 af højeste sygedagpengebeløb,

  • 3) tredje fraværsdag med det højeste sygedagpengebeløb, eller

  • 4) tredje fraværsdag med 2/3 af højeste sygedagpengebeløb.

Stk. 2 Retten til højeste sygedagpengebeløb i stk. 1, nr. 1 og 3, er betinget af, at indtægten ved selvstændig erhvervsvirksomhed berettiger til udbetaling af højeste sygedagpengebeløb.

Stk. 3 Højeste sygedagpengebeløb fremgår af § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge.