En tilladelsesindehaver kan indbringe en afgørelse om disciplinærbod pålagt i medfør af lovens § 11 for en af parterne nedsat voldgiftsret, jf. lov om voldgift.
Stk. 2 Omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af en sag om disciplinærbod, herunder honorar til voldgiftsrettens medlemmer, afholdes af bestillingskontoret, hvis tilladelsesindehaveren får medhold. I andre tilfælde træffer voldgiftsretten afgørelse om afholdelse af sagens omkostninger.
Stk. 3 De nærmere regler om disciplinærbod og voldgift skal fremgå af bestillingskontorets vedtægt og være udformet i overensstemmelse med litra C i den i bilag 3 indeholdte standardvedtægt.