Ansøgningen skal vedlægges sygesikringsbevis eller anden form for dokumentation for registrering i CPR-systemet. Den tilladelsesudstedende myndighed indhenter straffeattest til offentlig brug og eventuelt udskrift fra Det Centrale Kriminalregister til brug ved bedømmelsen af ansøgerens vandel.
Stk. 2 Ansøgeren skal afgive enhver oplysning, som den tilladelsesudstedende myndighed anmoder om med henblik på vurdering af, om ansøgeren vil kunne drive virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.