Ved modtagelse af et elektronisk dokument til tinglysning foretager Tinglysningsretten en kontrol af de tilknyttede digitale signaturer, samt af hvem den enkelte digitale signatur tilhører.
Stk. 2 Kan en digital signatur, som efter tinglysningsloven eller andre tinglysningsforskrifter skal påføres et elektronisk dokument, ikke godkendes, jf. stk. 1, kan der ikke ske tinglysning. Kan andre end de i 1. pkt. anførte signaturer, som er tilknyttet et anmeldt dokument ikke godkendes, jf. stk. 1, anfører Tinglysningsretten en bemærkning herom i meddelelsen om tinglysning.