Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal etablere et døgnbetjent kontaktpunkt, der til enhver tid kan bistå politiet i forbindelse med iværksættelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. lov om rettens pleje kapitel 71. Oplysninger om det døgnbetjente kontaktpunkt skal meddeles politiets centrale teledataenhed.
Stk. 2 I stedet for at etablere et døgnbetjent kontaktpunkt vil Rigspolitiet efter ansøgning kunne give mindre udbydere tilladelse til at etablere en vagtordning, hvor politiet har adgang til at rette henvendelse til bestemte medarbejdere eller repræsentanter for udbyderen, der kan sørge for det videre fornødne i forbindelse med iværksættelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden. Oplysninger om vagtordningen skal meddeles politiets centrale teledataenhed.
Etablering af et døgnbetjent kontaktpunkt eller vagtordning kan efter aftale med udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere på dennes vegne foretages af en anden udbyder eller af en tredjemand.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til færre end 100 enheder.