Inden et forsikringsselskab påbegynder aktiviteter i henhold til bilag 7 og 8 til lov om finansiel virksomhed, skal Finanstilsynet have modtaget følgende oplysninger fra den færøske forsikringstilsynsmyndighed:
-
1) Selskabets navn og adressen på selskabets hovedkontor.
-
2) Angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelle accessoriske risici, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i Danmark.
-
3) Erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets tilladelse på Færøerne.
-
4) Et solvenscertifikat udstedt af den færøske forsikringstilsynsmyndighed.
Stk. 2 Ønsker et forsikringsselskab at dække risici under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, til lov om finansiel virksomhed, bortset fra fragtførerens ansvar, skal Finanstilsynet udover oplysninger i stk. 2 have modtaget følgende oplysninger fra den færøske forsikringstilsynsmyndighed:
-
1) Navn og adresse på repræsentanten udnævnt efter § 6.
-
2) Erklæring om, at selskabet er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring eller lignende international motorkøretøjsforsikring.
-
3) Dokumentation for, at selskabet er anmeldt til SKAT i overensstemmelse med § 6 i lov om afgift af skadesforsikringer.
Stk. 3 Ønsker et forsikringsselskab at dække risici under forsikringsklasse 17, jf. bilag 7, nr. 17, til lov om finansiel virksomhed, skal Finanstilsynet udover oplysningerne i stk. 2 have modtaget oplysninger fra den færøske forsikringstilsynsmyndighed om hvilket valg, den del af selskabet, der vil drive forsikringsvirksomhed i Danmark, har foretaget efter artikel 3, stk. 2, i Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring.