Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forsikringsselskaber, som opfylder følgende betingelser:
-
1) Har hovedsæde i Det Forenede Kongerige1).
-
2) Har tilladelse til at drive virksomhed, herunder genforsikring, som beskrevet i bilag 7 og 8 til lov om finansiel virksomhed i medfør af hjemlandets lovgivning.
-
3) Var anmeldt til at tegne skadesforsikringer eller livsforsikringer i Danmark pr. 31. december 2020, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.
Forsikringsselskaber, som opfylder betingelserne i § 1, opretholder tilladelse til at drive tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Tilladelse i henhold til denne bekendtgørelse til at drive tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark er begrænset til at omfatte servicering af aftaler indgået før 31. december 2020.
Stk. 3 Forsikringsselskaber med tilladelse i henhold til denne bekendtgørelse må ikke indgå nye aftaler eller forny, udvide, genoptage eller på anden vis forlænge eksisterende aftaler.
Forsikringsselskabernes virksomhed i Danmark skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører.
Stk. 2 For forsikringsselskabernes virksomhed i Danmark gælder reglerne i bekendtgørelse om information om gebyrer og andre omkostninger for forsikringsselskaber. For selskaber, der servicerer livsforsikringsaftaler, gælder endvidere reglerne i bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler.
Forsikringsselskaber med tilladelse i henhold til denne bekendtgørelse er forpligtede til at sikre, at Finanstilsynet til enhver tid er i besiddelse af aktuelle oplysninger om følgende forhold:
-
1) Virksomhedens navn og hovedsædets adresse.
-
2) De forsikringsklasser, grupper af klasser, og eventuelle accessoriske risici, som forsikringsselskabet dækker i Danmark.
-
3) De forsikringsklasser, grupper af klasser, og eventuelle accessoriske risici, som forsikringsselskabet har tilladelse til i Storbritannien eller Gibraltar.
-
4) En beskrivelse af forsikringsselskabets virksomhed i Danmark, herunder oplysning om antallet af policer og den samlede præmiesum.
Stk. 2 Dækker forsikringsselskabet risici under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, bortset fra fragtførerens ansvar, skal forsikringsselskabet:
-
1) Være medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.
-
2) Udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i landet. Repræsentanten skal have beføjelse til:
-
a) At indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse med krav og til at repræsentere forsikringsselskabet over for skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav.
-
b) At repræsentere forsikringsselskabet over for myndighederne og under søgsmål mod forsikringsselskabet i forbindelse med de krav, som er nævnt i dette stykke.
-
Stk. 3 Udnævnelsen af repræsentanten efter stk. 2, nr. 2, betragtes ikke som etablering af et forretningssted, jf. § 34 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 4 Forsikringsselskabet skal årligt give Finanstilsynet meddelelse om forhold nævnt i stk. 1. Forsikringsselskabet er derudover forpligtet til straks at meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, som er nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 5 Forsikringsselskaber med tilladelse i henhold til denne bekendtgørelse er forpligtede til at give Finanstilsynet de oplysninger, som Finanstilsynet finder nødvendige til vurdering af selskabets aktiviteter i Danmark.
Overtrædelse af § 2, stk. 2 og 3, og § 4 straffes med bøde.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.