Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, at ophøre med at markedsføre andele i fonden eller afdelinger heraf i Danmark, i følgende tilfælde:
-
2) Forvalterens foranstaltninger til at sikre investorernes ret til udbetaling af udbytte og indløsning af andele ikke er tilstrækkelige.
-
3) Tilsvarende danske alternative investeringsfondes adgang til markedsføring i det pågældende land bortfalder.
-
4) Muligheden for at samarbejde med forvalterens og den alternativ investeringsfonds hjemlands tilsynsmyndigheder, jf. § 130, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. bortfalder.
-
5) Forvalteren gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af reglerne i denne bekendtgørelse eller anden dansk lovgivning.
-
6) Forvalterens tilladelse til at forvalte den alternative investeringsfond inddrages eller bortfalder på anden vis.
-
7) Forvalteren ikke rettidigt har betalt afgift, jf. § 361, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2 Påbyder Finanstilsynet en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland at ophøre med at markedsføre den alternative investeringsfond eller afdelinger heraf i Danmark, skal forvalteren give meddelelse til alle danske investorer i fonden eller afdelingen herom.
Stk. 3 Forvalteren skal oplyse Finanstilsynet om, hvordan forvalteren iværksætter foranstaltningerne til sikring af investorernes ret til udbetaling af udbytte og indløsning af andele, som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 8, litra d.