Bekendtgørelse om tilladelse til skadesforsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1516 af 5. december 2024

§ 2

Ansøgning om tilladelse skal indeholde oplysninger om den virksomhed, som selskabet agter at udøve med angivelse af forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelle accessoriske risici, jf. § 4.

Stk. 2 Ansøgningen skal være ledsaget af følgende bilag:

  • 1) Stiftelsesdokumentet og andre i anledning af stiftelsen oprettede dokumenter i original eller af bestyrelsen bekræftet genpart.

  • 2) Bekræftet udskrift af den på den konstituerende generalforsamling førte protokol.

  • 3) En driftsplan, jf. § 20, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed og bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber.

  • 4) Oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsselskabet, eller som i øvrigt har snævre forbindelser til forsikringsselskabet, samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.

  • 5) Beskrivelse af forretningsgange og administrative forhold, jf. § 19, stk. 1, nr. 6, i lov om forsikringsvirksomhed.

  • 6) Oplysninger om ansøgers hovedkontor og hjemsted i Danmark, jf. § 19, stk. 1, nr. 8, i lov om forsikringsvirksomhed.