Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1603 af 12. december 2023

§ 6

Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunalbestyrelsens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed.

Stk. 2 Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter kan ydelsesmodtageren dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet 1 år regnet fra den seneste fastsættelse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid vælge at omberegne ydelsen tidligere end 1 år fra sidste omberegning, hvis kommunalbestyrelsen vurderer behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve for meget udbetalt merudgiftsydelse tilbage.