Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udbetaler tilskuddet halvårligt for den forudgående periode. Ansøgning om tilskud skal indgives til styrelsen senest den 28. februar og den 30. september for det forudgående halvår. Har styrelsen ikke modtaget ansøgningen inden for denne frist, bortfalder retten til praktikpladstilskud.
Stk. 2 Til ansøgning anvendes et elektronisk skema, der findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Har en studerende praktik i forskellige rederier, skal hvert rederi ansøge om tilskud.
Stk. 3 For hver studerende skal der indsendes oplysninger om:
-
1) Den studerendes navn og CPR-nummer.
-
2) Dato for indgåelse af en uddannelsesaftale samt hvilken uddannelse, der skal gennemføres.
-
3) Start- og slutdato for hver udmønstring i halvåret, der søges om tilskud til, samt under hvilket flag, der sejles, jf. § 8.
-
4) Dato for afslutning og ophævelse af uddannelsesaftaler i perioden.