Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne og ansættelse som lønmodtager i fleksjob i en ægtefælles virksomhed § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 233 af 7. marts 2024

Årsindtægt og arbejdsindtægt
§ 9

Årsindtægten beregnes en gang årligt som gennemsnittet af indtægten i de to bedste hele regnskabsår, der er afsluttet før 1. november det pågældende år og inden for de seneste tre år, jf. dog stk. 2. En virksomheds første hele regnskabsår kan være på mere eller mindre end 12 måneder. Et senere regnskabsår kan ved omlægning af regnskabsperioden være på mindre end 12 måneder. Et regnskabsår skal dog altid være på mindst 26 uger.

Stk. 2 I det år tilskuddet tilkendes første gang, beregnes årsindtægten som gennemsnittet af indtægten i de to bedste regnskabsår, der er afsluttet inden tilkendelsen af tilskuddet og inden for de seneste tre år.

Stk. 3 Ved afgørelsen af, om der foreligger tre sammenhængende, hele regnskabsår, jf. stk. 1 og 2, sidestilles regnskabsår, hvor den selvstændige har modtaget ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, sygedagpenge, barselsdagpenge, delpension, orlovsydelse eller dagpenge under midlertidigt ophør med hovedbeskæftigelse.

Stk. 4 Foreligger der ikke to hele regnskabsår inden for de seneste tre år, beregnes tilskuddet ud fra virksomhedens ene regnskabsår. Er der ingen regnskabsår, som kan anvendes til beregning, fastsættes tilskuddet til 0 kr.