Erhvervsstyrelsen gennemfører en efterfølgende kontrol af, om virksomhederne har anvendt modtagne tilskud i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan af virksomheden og dens ledelse forlange de oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere, at kravene i denne bekendtgørelse er overholdt.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Stk. 4 Retten til tilskud bortfalder, hvis virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation i kontroløjemed efter stk. 1. I de nævnte tilfælde, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt tilskud.
Stk. 5 Virksomheden har pligt til at give Erhvervsstyrelsen meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald.