Finansministeriet fastsætter refusionsbeløbene til den i § 10 nævnte refusion på basis af de pågældende kommuners oplysninger om de forventede pensionsudgifter til de i § 10 nævnte pensionsforpligtelser, idet der forudsættes fornøden dokumentation på personniveau for, at den pågældende kommune har afholdt det krævede beløb til tjenestemandspensioner, jf. § 12.
Stk. 2 Refusion efter § 10 sker ved månedlige a’conto-betalinger med en årlig efterregulering, der sker ved, at den enkelte kommune inden udgangen af april måned det efterfølgende år fremlægger en opgørelse over kommunens faktisk afholdte tjenestemandspensionsudgifter vedrørende den i § 10 nævnte personkreds, med revisionspåtegning om, at pensionsudbetalingerne er sket i overensstemmelse med de på området gældende pensionsregler.
Stk. 3 Finansministeriet og de i § 10 nævnte kommuner kan aftale, at refusionskrav vedrørende de tilbageværende tjenestemandspensionsforpligtelser afløses af en på forhånd fastlagt betalingsrække fra staten til kommunerne, der kan være baseret på en kapitalisering af pensionsforpligtelserne.