Bekendtgørelse om toldbehandling § 114

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om toldbehandling er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 418 af 22. april 2024

Fællesbestemmelser vedrørende §§ 108-112
§ 114

Varer, hvis værdi ikke falder inden for det afgiftsfrie beløb, jf. § 111, skal afgiftsberigtiges i deres helhed.

Stk. 2 Værdien af den enkelte vare kan ikke opdeles, ligesom to eller flere rejsende ikke har ret til hverken at sammenlægge eller dele det afgiftsfrie beløb mellem sig. Overstiger den samlede værdi af varer pr. rejsende 430 euro eller 300 euro afhængig af transportmåde, indrømmes der kun afgiftsfritagelse for den del af varerne, hvis sammenlagte værdi ikke overstiger dette beløb.

Stk. 3 Ved værdien af varer forstås varernes detailpris på indkøbsstedet, inklusive sådanne skatter og afgifter, som i indkøbslandet er pålagt varer af den pågældende art, når de omsættes i sædvanlig detailhandel.