Den i toldlovens § 30, stk. 3, nr. 2, omhandlede sikkerhed kan stilles i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller i form af anden betryggende sikkerhed efter Skatteforvaltningens bestemmelser. Skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for sikkerhedens størrelse, herunder en eventuel mindstestørrelse.
Stk. 2 Sikkerheden skal være godkendt af Skatteforvaltningen før importen eller eksporten af varer.
Stk. 3 Ændring af sikkerhedsstillelsens form og størrelse sker efter reglerne i § 56, stk. 2. Skatteforvaltningen kan til enhver tid kræve størrelsen af sikkerheden forhøjet, såfremt den stillede sikkerhed skønnes ikke længere at kunne dække varemodtagerens toldskyld.