For de skibe, der er nævnt i § 63, stk. 2–8, og som medfører varer som ladning, skal der afgives en elektronisk deklaration af ladningen til Skatteforvaltningen. Deklarationen skal indeholde de oplysninger, der fastsættes af Skatteforvaltningen.
Stk. 2 Deklarationer for skibe nævnt i § 63, stk. 2, skal være afgivet ved ankomsten.
Stk. 3 Deklarationer for skibe nævnt i § 63, stk. 3, 4 og 8, skal være afgivet inden losning.
Stk. 4 Deklarationer for skibe, der afgår, skal være afgivet inden afgang.
Stk. 5 Deklarationer skal afgives af en af følgende personer:
-
1) Den ansvarlige for skibet.
-
2) Den, i hvis navn eller på hvis vegne, den ansvarlige for skibet handler.
-
3) Den eller de personer, som har indgået en kontrakt og udstedt et konnossement eller fragtbrev for varernes faktiske befordring.
-
4) En dertil bemyndiget person.