Anvendelse af teknologi, som fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens, er tilladt, når følgende betingelser er opfyldt:
-
1) Anvendelsen af kunstig intelligens må alene anvendes til de formål og på de betingelser, der fremgår af § 128 b, stk. 2, eller § 136 e, stk. 1, i lov om social service.
-
2) Kommunalbestyrelsen skal oplyse den person, som teknologien anvendes over for, eller dennes repræsentant, at der anvendes tryghedsskabende velfærdsteknologi, som fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens.
-
3) Hvis der ved anvendelse af kunstig intelligens i en velfærdsteknologisk løsning forekommer behandling af personoplysninger, skal kommunalbestyrelsen forud for deres afgørelse om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 128 b, stk. 2, i lov om social service vurdere, om der bør foretages en konsekvensanalyse med henblik på at vurdere og håndtere eventuelle risici, som kan være forbundet med brugen af kunstig intelligens i det enkelte tilfælde.
-
4) Kommunalbestyrelsen skal forud for deres afgørelse om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 128 b, stk. 2, i lov om social service sikre, at der alene indsamles oplysninger, som er nødvendige i den konkrete situation, såfremt teknologien indsamler information ved brug af kunstig intelligens.
-
5) Det er ikke tilladt at videregive personoplysninger, som er indsamlet ved brug af kunstig intelligens til andre formål.
Stk. 2 Betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, gælder også for personalet, når de anvender tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 136 e, stk. 1, i lov om social service.