Tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder fagspecifik danskundervisning, efter integrationslovens § 23 a, skal udvikle eller afdække udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Tilbud kan endvidere gives med henblik på, at udlændingen opnår samfundsmæssig forståelse.
Stk. 2 Tilbud gives ud fra en vurdering af, hvad der kan bringe udlændingen hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet og samtidig fastholde den pågældende i varig beskæftigelse.
Stk. 3 Det er en betingelse for at give længerevarende tilbud om vejledning og opkvalificering, at der ikke er rimelig udsigt til, at udlændingen opnår ordinær beskæftigelse i tilbudsperioden.
Stk. 4 Tilbud efter integrationslovens § 23 a omfatter ikke undervisning i medfør af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.