Kapitel 2 Betingelser for ret til forskud
En a-kasse har kun ret til at modtage forskud, hvis:
-
1) a-kassens udbetalinger sker via ét centralt udbetalingssystem på a-kassens hovedkontor, og
-
2) a-kassen udbetaler dagpenge m.v. via SKB på grundlag af ét elektronisk datasæt, der oversendes til NKS.
Stk. 2 Hvis a-kassen har decentrale udbetalingssystemer, kan den ikke få udbetalt forskud, men alene månedsvis refusion, jf. § 6.
Stk. 3 Hvis a-kassen foretager enkelte udbetalinger decentralt, for eksempel i afdelingsregi, kan den ikke få udbetalt forskud til disse men alene månedsvis refusion, jf. § 7.
Stk. 4 En a-kasse, der ikke er i stand til at levere ét elektronisk datasæt, jf. stk. 1, pkt. 1, kan søge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om midlertidig dispensation.
For alle udbetalinger gælder, at de skal finde sted via NKS og SKB til den enkelte modtagers konto i et pengeinstitut, der er valgt af modtageren selv.
Stk. 2 Medlemmer, der ikke har mulighed for at få en konto i et pengeinstitut, kan med en skriftlig erklæring fra a-kassen få tildelt en konto i statens forretningsbank.