En a-kasse, der i øvrigt opfylder betingelserne for ret til forskud, kan rekvirere manuel refusion via SKB af manuelle udbetalinger, der efterfølgende er blevet digitalt behandlet.
Stk. 2 Anmodning om manuel refusion af dokumenterede reguleringer og manuelle udbetalinger, der ikke er elektronisk behandlet, kan fremsendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering én gang om måneden. Anmodningen skal være vedlagt a-kassens månedsbalance for den måned, refusionen omhandler. Anmodning om refusion skal ske ved benyttelse af en standardblanket, som skal være underskrevet af 2 personer, som er befuldmægtiget af a-kassen. Refusion udbetales en gang om måneden.