Statskassen yder for skatteåret 1997 et særligt tilskud til nedsættelse af den kommunale grundskyld i de kommuner, hvor grundskylden af ejendomme er fastsat til mere end 15 promille, for Københavns og Frederiksberg kommuner dog mere end 25 promille.
Stk. 2 Tilskuddet skal alene dække nedsættelsen for de ejendomme, som ved den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, er anset for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven.
Stk. 3 Tilskuddet svarer til forskellen mellem den af kommunalbestyrelsen fastsatte grundskyldpromille og en grundskyldpromille på henholdsvis 15 og 25, jf. § 1, stk. 1.
Strukturdirektoratet foretager beregningen af tilskuddene til de enkelte kommuner efter § 8 A, stk. 4, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Beregningen sker på grundlag af opgørelser fra Kommunedata.