Kapitel 7 Krav til ansøger
Ansøger skal på ansøgningstidspunktet være etableret som en selvstændig juridisk enhed, hvis eneste formål er at drive den udbudte radiokanal.
Tilladelse i henhold til § 1 kan ikke meddeles DR, tilladelseshaver til den fjerde FM-kanal eller evt. deltagerne i et konsortium bag denne kanal med en ejerandel over 10 pct. Hverken DR, tilladelseshaver til den fjerde FM-kanal eller evt. deltagerne i et konsortium bag denne kanal med en ejerandel over 10 pct. må have kontrol over eller bestemmende indflydelse i den selvstændige juridiske enhed, jf. § 20, eller virksomheder, der har kontrol over eller bestemmende indflydelse i enheden.